Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Udbud af Hønseringen 5, 7190 Billund

Billund Kommune udbyder nu byggegrunden Hønseringen 5, 7190 Billund til salg. Frist for at byde på grunden er mandag den 15. maj 2017 kl. 12.00.

Billund Kommune har pr. 1. marts 2017 tilbagekøbt Hønseringen 5, 7190 Billund og grunden udbydes nu til salg. 

Der er tale om en byggegrund på 1.000 m2 i en populær og allerede udsolgt udstykning ved Billund Syd.

Byrådet har fastsat mindsteprisen til 537.500 kr. inkl. moms og kloaktilslutningsbidrag.

I grundprisen er ikke indeholdt tilslutning til vand. Beløbet udgør kr. 20.535 kr. (inkl. moms). Tilslutning til el udgør 17.187,50 (inkl. moms). Begge beløb afregnes med kommunen ved overtagelse. 

Herudover skal der påregnes 25.650 kr. i varmetilslutning, som afregnes direkte med Billund Varmeværk. Vi anbefaler, at man tager direkte kontakt til varmeværket for at få bekræftet prisen, da der kan ske prisreguleringer, som Billund Kommune ikke er bekendt med. (Husk at tage kontakt til varmeværket i god tid inden overtagelse af grunden.)

Det anbefales tillige, at du gennemlæser Billund Kommunes standard købsaftale samt principper for salg af parcelhusgrunde, hvor især udbud af grunde er uddybet. Links til disse findes i boksen til højre. 

Ønsker du at købe grunden i forbindelse med udbuddet, skal du udfylde en tilbudsblanket og den tilhørende fortrydelsesblanket og indsende disse pr. mail til lean@billund.dk (skriv "Købstilbud - Hønseringen" i emnefeltet) senest den 15. maj 2017 kl. 12.00. Alternativt kan buddet afleveres i en lukket kuvert til Billund Kommune, Jorden Rundt 1, 7200 Grindsted. Mrk. "Købstilbud - Hønseringen".

Billund Kommune åbner og registrerer alle indkomne købstilbud. Der er ikke mulighed for at overvære åbningen eller afgive modbud. Købstilbud under den fastsatte mindstepris kommer ikke i betragtning. Tilbudsgiver er ikke afskåret fra at give et højere købstilbud end den fastsatte mindstepris. Buddet kan ikke betinges af, eller på anden måde gøres afhængig af størrelsen på andre bud. Hvis grunden ikke sælges i udbudsrunden, sælges den til mindsteprisen. Salget heraf sker efter "først-tilmølle"- princippet.

Læs mere om vilkårene for køb af grund på Hønseringen 

Tilbudsblanket