Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Pizzaovn i Vorbasse

Shelterpladsen i Jægerlund Plantage, i Vorbasse, er blevet beriget med en utrolig flot pizzaovn

Et samarbejde mellem lærere og de kreative børn fra 4. klassen fra Vorbasse Skole samt Achton Bech og Borger Idékassen gjorde det muligt at finansiere, dekorere og etablere den flotte pizzaovn. 

Ovnen er etableret på shelterpladsen i Jægerlund Plantage, i Vorbasse. Her skal Vorbasse Skole i det kommende år gennemføre undervisning i 4. klassetrin, udenfor skolen. Pizzaovnen giver klassen mulighed for at bage boller, lave pizza eller lave en varm kop te, i det fri, på den hyggelige shelterplads. Allerede nu har klassen været ude og afprøve ovnen, hvor de har lavet lækre pizzaer. 

Pizzaovnen er blevet dekoreret med smuk mosaik kunst, et samarbejde mellem Achton Bech, en lokal stenovns-bygger og glaskunstner, samt de kreative børn fra 4. klasse fra Vorbasse Skole. Derudover vil ovnen i den nærmeste fremtid blive overdækket med galvaniseret stål af en lokal smed.

Den nye pizzaovn står naturligvis til rådighed for alle andre der benytter shelterpladsen i Vorbasse.

Billeder fra shelterpladsen er på vej.