Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Kriterier for ansøgningen?

Kriterierne for din ansøgning kan du finde her. Du kan ansøge Borger Idékassen som borger i Billund Kommune, eller hvis du repræsenterer en lokalt forankret forening. Derudover er der en række kriterier som projektet skal leve op til.

Kriterier for ansøgning

  • Dit projekt skal enten gavne naturen, friluftslivet eller forskønne de bynære grønne områder.
  • Dit projekt skal styrke lokalmiljøet og være åbent for alle.
  • Du er tovholder på projektet og står for den efterfølgende vedligeholdelse.
  • Kommunen kan deltage i og rådgive om projektets gennemførsel.
  • Projektet skal have offentlig adgang.
  • Projektet må ikke indeholde legepladselementer, hvor der er mulighed for faldulykker eller der på anden måde forhøjer risikoen for ulykker. 

Panelet kigger også på, at:

  • Projektet har en lang levetid.
  • Projektet henvender sig til en bred befolkningsgruppe.
  • De samlede udgifter vurderes som rimelige i forhold til andre projekter,
    der er gennemført tidligere og kan sammenlignes med jeres.
  • Helhedsindtrykket af projektet, altså om projektet indretning passer ind i lokalmiljøet.

Hvem udvælger projekterne

Vores panel, der udvælger projekterne, består af medarbejdere fra Teknik og Stabe. De har den faglige og tekniske ekspertise til at vurdere jeres projekter og være sparringspartnere. Her kan du altid få en hjælpende hånd.

Panelet lægger særlig vægt på, at vores kriterier er opfyldt.

Du skal selvfølgelig også brænde for dit projekt, og du skal selv være tovholder. Dette er både under og efter projektet står færdigt.

Ansøgningsfrister

Der vil årligt være to ansøgningsrunder, hvor du har mulighed for at søge Borger Idékassen. Ansøgningsfristerne er enten 1. marts eller 1. september.

Alle indkomne ansøgninger vil kort tid efter ansøgningsfristens udløb blive vurderet og vægtet i forhold til hinanden. Indenfor 1 måned fra ansøgningsfristen vil du modtage et svar på, om netop dit projekt vil bliver støttet af Borger Idékassen.