Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Aktiv fritid

Går dit barn ikke til en fritidsaktivitet? Få økonomisk støtte til kontingent og udstyr.

Ikke alle forældre har ressourcer til at hjælpe deres barn/børn til en aktiv fritid sammen med andre børn. Med et fritidspas kan børn og unge få støtte til at deltage i en fritidsaktivitet.

Hvem kan få et fritidspas?

Fritidspas er et tilbud til børn og unge i Billund Kommune, som:

  • Er 5-17 år
  • Ikke går til en fritidsaktivitet i forvejen
  • Måske har brug for hjælp til at betale kontingent og/eller udstyr til aktiviteten
  • Måske har brug for hjælp til at finde den rigtige aktivitet
  • Måske har brug for at blive fulgt til og fra aktiviteten

Vi hjælper dit barn i gang med en aktiv fritid

Vi hjælper dit barn i gang ved at:

  • Snakke med dit barn om, hvilken aktivitet der er den rette for dit barn/den unge
  • Snakke med dig som forældre om, hvilke muligheder der er
  • Tilbyde at betale hele eller dele af kontingentet og/eller udstyr

Bemærk at der maksimalt kan bevilliges 1000,00 kr. pr. person. Der er en begrænset pulje til fritidspas, og når puljen er opbrugt, kan fritidspas ikke imødekommes.

Ansøg om fritidspas

Hvis du vil ansøge om fritidspas til et barn/ung, skal du bruge linket i boksen.

Bevillingen gælder for et år og skal derefter gensøges.

Skulle du få et fritidspas, vil du blive kontaktet af en familievejleder, som også vil kontakte foreningen vedrørende betaling.

Ansøg om fritidspas