Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Anonym rådgivning til børn, unge og familier

Oplever du usikkerhed eller bekymringer i forhold til dit barns trivsel eller udvikling? Eller er du ung og har brug for råd og vejledning om hverdagens udfordringer?

I den anonyme rådgivning kan børn og unge mellem 0-18 år og forældre med børn i denne aldersgruppe få råd og vejledning om små og store problemer.

 

Åbningstid

Rådgivningen er åben hver onsdag fra 15.30-18.00. Du kan ringe og tale med os på tlf. 2966 8915. Hvis vi er optaget, kan du sende en mail til aaben_raadgivning@billund.dk med navn og telefonnummer, og vi vil vende tilbage hurtigst muligt.

Du kan også ringe og aftale et møde med os eller reservere tid til en telefonsamtale på tlf. 7972 7609 inden for rådhusets åbningstid (se åbningstider i kontaktboksen).

Rådgivningen foregår i Familiehuset på Trehøjevej 18 i Grindsted. Bemærk, at du skal have aftalt et møde med os, inden du møder op, mens du altid kan ringe til os i åbningstiden, uanset om vi har en aftale eller ej.

 

Hvad kan du få hjælp til?

Vi rådgiver om både små og store udfordringer, lige fra usikkerhed eller uenighed i forhold til børneopdragelsen over konflikter i familien til hvordan man kan tale med sit barn om skilsmisse/sorg/sygdom.

Som ung er du også velkommen til at ringe. Det kan være om udfordringer med kammeraterne, skolen eller måske føler du sig usikker eller anderledes?

Hvis du har brug for rådgivning inden for et emne, hvor vi ikke har nok viden, vil vi sørge for at hjælpe dig videre.

 

Hvem er vi?

Rådgivningen er bemandet af erfarne familievejledere, som har pædagogisk eller socialrådgiver uddannelsesbaggrund. Alle har tavshedspligt, og der føres ikke journal.

Ved behov kan du få op til fire samtaler.

 

Vil du være anonym?

Du har mulighed for at være anonym. Hvis du vil være anonym, skal du ikke sige dit navn, når du ringer.