Om sundhedsplejen
Sundhedsplejen er et tilbud til alle familier med børn i alderen 0-16 år.
Hos sundhedsplejen kan I søge råd og vejledning vedrørende jeres barns sundhed, trivsel og udvikling.
Sundhedsplejens målsætning i forhold til børn og familier
- at fremme sundhed og trivsel hos børn, unge og deres familier
- at forberede familier til familiedannelse og understøtte familiens resurser
- at styrke forældre i at kunne handle og tage forældreansvar
- at sikre tilsyn med børn og unges fysiske, mentale og sociale sundhed og udvikling
Dette gøres ved at yde en:
- generel, sundhedsfremmende og forebyggende indsats
- indsats, der retter sig mod alle børn og unge
- særlig indsats for sårbare børn og unge
Sundhedsplejen er en del af det tværfaglige samarbejde i kommunen.
Det tværfaglige samarbejde sker med udgangspunkt i den sammenhængende børnepolitik. Samarbejde med andre faggrupper sker altid efter aftale og i samarbejde med jer som forældre.
Den sammenhængende børnepolitik
Sundhedsplejerskens udannelsesmæssige baggrund
Uddannelsen til sundhedsplejerske kræver først en sygeplejeuddannelse og minimum 2 års erfaring som sygeplejerske indenfor mindst to af følgende områder: svangre- og barselspleje, neonatologi, pædiatri, børne- og ungdomspsykiatri, hjemmesygepleje.
Selve sundhedsplejeuddannelsen varer 1½ år og veksler mellem teoretisk (1 år) og praktisk (½ år) undervisning. Den praktiske del forløber som to 3. måneders perioder i en kommunal sundhedsplejeordning, hvor den studerende arbejder under vejledning af en erfaren sundhedsplejerske som praktikvejleder.