Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Lys i mørket

Vi går den mørke tid i møde, og vi skal finde lyspunkter i dagligdagen. Nye skolestartere og nye medarbejdere er budt velkommen, vi er tilbage på skolerne efter et par turbulente år, og vi kan igen sætte fart i udviklingsprocesserne, hvor vi med afsæt i en legende tilgang skaber trivsel og udvikling hos eleverne. De skolefolkelige fællesskaber er indbegrebet af lys og varme.

I udgivelsen fra 1976:"Wirtschaft und Gesellschaft" kan man hos Max Weber læse:
"Det som enhver af de implicerede foretager sig af en bestemt slags handlinger, tilegnes alle implicerede. De chancer, som den enkeltes handling giver eller de konsekvenser som den får, kommer alle til gode eller til skade. Alle er ligeså ansvarlige for det, som den enkelte foretager sig indenfor det givne handlingsområde, som den enkelte selv er det, ligesom også alle er berettiget til at udnytte de chancer som den enkeltes handling giver."
Ovennævnte er klangbunden for Max Webers forståelse af begrebet solidaritet. Du er ikke noget for dig selv. Du er noget i kraft andre, sammen med andre og for andre! Hos Løgstrup hedder det interdependens - gensidig afhængighed.
I en moderne pædagogisk kontekst kan vi jo kalde det samarbejde. En understøttende tilgang, en hjælpende hånd, fælles ansvarlighed eller samskabende processer. Alt sammen noget der tænder lys i en dagligdag, hvor det at stå alene med opgaverne kan være uvirksomt. 
Vi må alle besinde os på at tænde lyset i hinanden, kun derved skinner vi på ungerne.

Morten Kirk

Skolechef i Billund Kommune

#sammenblivervibedre