Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Fra policy til pædagogik

Overordnede strategiske ambitioner blafrer ofte i vinden, når virkeligheden trænger sig på. På skolerne i Billund Kommune er det børnene og medarbejderne der giver vind til flaget, når de selv sætter dagsordenen for en ny hverdag med afsæt i legens karakteristika.

For 10 år siden introduceredes visionen om Børnenes Hovedstad. I Billund Kommune lærer børn gennem leg og er skabende verdensborgere. Erfaringsgrundlaget er således solidt, når medarbejderne på vores skoler tager de næste skridt med at udvikle en god skole til at blive endnu bedre.

Med afsæt i vores initialdokumenter på skoleområdet er forandringsarbejdet struktureret med afsæt i en fælles forandringsteori, der adresserer de fælles målsætninger. Ud fra denne har skolerne formuleret lokale forandringsteorier, der sætter dagsordenen for de prioriterede indsatser på den enkelte skole. Med afsæt i disse lokale prioriteringer sættes der nye mål for skolernes udvikling i Playful Learning samarbejdet. Udviklingen kan karakteriseres som en bottom up proces, hvor beslutningskraften på den enkelte skole bliver afgørende for succes. Det forpligter naturligvis. Der er brug for at forandre skolen. De nationale statistikker taler deres tydelige sprog, og viser, at flere og flere børn har komplekse behov, der skal tilgodeses i den pædagogiske praksis. Det presser skolen, og presset stiger på de segregerede undervisningstilbud uden for det almene fællesskab.

 

Vi må have en ambition om at holde skole for fællesskabet og så indrette vores didaktiske design efter det. Det konkrete design bør afhænge af det konkrete fællesskab, og have rod i det lokalsamfund det eksisterer i. Det udelukker ikke det store og større fællesskab fra at kunne sætte rammer og definere indhold, men det skaber udvikling nedefra og sikrer de justeringer, der skal til for at få succes på alle parametre i hele uddannelseshierarkiet. Børnene skal trives og lære noget i skolen - det er ingen i tvivl om. Politik og pædagogik går hånd i hånd.

 

Det didaktiske design virker når børnene er engagerede. Ingen kan ligge højt på skalaen hele tiden, men mange kan ligge højt i længere tid. Hvis børnene skal finde mening i undervisningen, må der spilles på mange strenge. Elevernes interesser, forudsætninger og motivation bliver ret afgørende for undervisningens kvalitet. Kvaliteten kan ikke alene henføres til lærerens forberedelse og plan for gennemførelsen - nej kvaliteten ses i praksis. De didaktiske relationsmodeller er vigtige værktøjer i processen og det alsidige design har størst mulighed for succes i praksis. Arbejdet med et didaktisk design baseret på legens karakteristika medvirker til at sikre alsidigheden. Forskning og erfaringer oplyser de lokale beslutningsprocesser, så der findes relevante greb til at håndtere udviklingen. Designdrevet fornyelse og elevinitierede læreprocesser ser dagens lys, og jeg er fuld af fortrøstning for elevernes fremtid i Børnenes Hovedstad. Jeg er stolt af de skridt, der tages på skolerne, og jeg glæder mig til mere fællesskab og endnu bedre resultater i fremtiden.

Morten Kirk

Skolechef i Billund Kommune

#sammenblivervibedre