Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Tilskud til pasning af egne børn

Mulighed for ansøgning om tilskud til pasning af egne børn træder i kraft pr. 15. juni 2022.

Som forælder kan du få et kommunalt tilskud pr. måned, hvis du ønsker at passe dine egne børn. Du kan få tilskud til pasning af egne børn i alderen 24 uger og frem til den 1. april det år, barnet skal starte i skole. 

Tilskudsperioden skal som minimum være 8 uger og maksimalt 12 måneder. Tilskudsperioden kan deles i forskellige perioder og mellem begge forældre. Du kan højest få tilskud i et år pr. barn.

Du kan få tilskuddet fra den dag du søger. Tilskuddet gives ikke med tilbagevirkende kraft.

 

Hvor meget kan jeg få i tilskud? 

  • Du kan få 5.360 kr. pr. måned i tilskud pr. barn i alderen 24 uger og frem til den måned hvor barnet fylder 3 år. 
  • Du kan få 3.458 kr. pr. måned i tilskud pr. barn fra den måned hvor barnet fylder 3 år og frem til den 1. april, det år barnet starter i skole. 
  • Tilskuddet er skattepligtigt og udbetales bagud. 
  • Du kan højest få tre tilskud til samme husstand pr. måned. 
  • Tilskuddet må ikke overstige dagpengesats.

 

Hvilke betingelser skal jeg opfylde, for at få tilskuddet? 

  • Dit barn må ikke være indmeldt i et pasningstilbud, når du får tilskud 
  • Du skal søge tilskuddet for minimum 8 uger og maksimum 1 år. 
  • Du må i tilskudsperioden ikke modtage overførselsindkomst eller have arbejdsindtægt. 
  • Du skal have opholdt dig i Danmark, Grønland eller Færøerne mindst 7 ud af de seneste 8 år. Dokumentation skal vedlægges. Kravene om ophold gælder dog ikke EU/EØS-borgere i det omfang de efter EU-retten er berettiget til ydelsen. 
  • Du skal have bestået danskeksamen i 9. klasse, dansk 2 eller tilsvarende niveau. Dokumentation herfor skal vedlægges ansøgningen om tilskud, hvis du har statsborgerskab udenfor EU/EØS. 
  • Du må ikke være omfattet af rådighedsreglerne i aktivloven som hjemmearbejdende eller være omfattet af 225 timers reglen. 

 

Hvordan søger jeg om tilskud?

Søg om tilskud til pasning af egne børn

Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Stinne Lindbjerg Toft på telefon 79 72 74 10.