Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Tilskud

Hvad kan jeg få i tilskud til privat børnepasning?

Du kan få et tilskud til privat pasning, der maksimalt kan udgøre 75% af dine udgifter til pasningen.

Prisen for pasning aftales mellem dig og børnepasseren/den private pasningsordning.

Tilskuddet følger den til enhver tid gældende tilskudssats. Dit tilskud indsættes på din NemKonto.

Billund Kommune yder tilskud til børn i alderen fra 24 uger og frem til den 31. marts, det år barnet starter i skole.

Tilskud til privat pasning i 2021/2022

0-2 årige: 75% af udgiften, dog maks. kr. 6.102,94 pr. måned på en fuldtidsplads * (kr. 6.306,12 pr. måned i 2022)

0-2 årige: 75% af udgiften, dog maks. kr. 4.882,35 pr. måned på en modulplads op til 32 timer * (kr. 5.044,70 pr. måned i 2022)

3-5 årige: 75% af udgiften, dog maks. kr. 4.017,05 pr. måned på en fuldtidsplads (kr. 4.302,00 pr. måned i 2022)

3-5 årige: 75% af udgiften, dog maks. kr. 3.213,64 pr. måned på en modulplads op til 32 timer (kr. 3.441,60 pr. måned i 2022)

* Tilskuddet er reguleret efter Børneudvalgets beslutning den 2. december 2020 om at tilføre området ekstra midler i 2021.

Søg om tilskud

Du ansøger om tilskud på Digital Pladsanvisning via linket her.

Du kan ikke modtage tilskud til privat pasning samtidig med, at du for samme barn modtager barselsdagpenge. Der må dog være 1 måneds overlap til indkøring af dit barn.

Er der ændringer til den gældende aftale/kontrakt, har du og din børnepasser/private pasningsordning pligt til at sende en ny kontrakt til Billund Kommune.

Hvornår stopper udbetalingen af tilskud?

  • Når du eller din børnepasser/ den private pasningsordning opsiger den indgåede kontrakt.
  • Hvis det kan dokumenteres, at kontrakten bliver groft misligholdt.
  • Hvis Billund Kommune har mistanke om, at aftalen er proforma.
  • Hvis det på tilsynet vurderes, at din børnepasser/ den private pasningsordning ikke længere er pædagogisk eller sikkerhedsmæssig forsvarlig.
  • Hvis du flytter fra Billund Kommune. Tilskuddet stopper senest den dato, du fraflytter kommunen.

Ingen fripladstilskud

Det er ifølge Dagtilbudsloven ikke muligt at få økonomisk fripladstilskud og dermed nedsat egenbetaling til en privat børnepasningsordning.

Søskendetilskud

Det er ifølge Dagtilbudsloven muligt at få søskendetilskud i privat børnepasning:

  • Hvis du har mere end ét barn indmeldt i henholdsvis et kommunalt dagtilbud (vuggestue, børnehave eller fritidshjem) og i privat pasningsordning, vil søskendetilskuddet svare til 50 % af den billigste plads.

Gives tilskuddet til et barn i privat børnepasning, udbetales søskendetilskuddet sammen med det øvrige tilskud (søskendetilskuddet udgør dog maksimum 50 % af egenbetalingen til den private børnepasser/ private pasningsordning).