Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Med barnet i centrum

Det tværfaglige samarbejde på børne- og ungeområdet i Billund Kommune kaldes ”Med barnet i centrum”. Det er her professionelle og forældre mødes, når de er bekymret for et barns trivsel, og når der er behov for at koordinere indsatser på tværs af fagområder.

Har dit barn behov for særlig hjælp og støtte, kan det være en hjælp at holde et tværfagligt distriktsmøde. Her vil du sammen med et tværfagligt team af professionelle drøfte, hvordan I bedst muligt hjælper og støtter dit barn og din familie.

Du kan læse mere om det tværfaglige samarbejde, og hvordan det foregår i folderen målrettet forældre. Du finder folderen i højre kolonne.

Til fagpersonerne er der udarbejdet en håndbog kaldet ”Med barnet i centrum v. 2”. Håndbogen sætter rammen om det tværfaglige samarbejde og henvender sig til medarbejdere i dagtilbud, skoler, Familieafdelingen, PPS og staben for dagtilbud og skoler. Du finder håndbogen i højre kolonne. 

Søger du noget, som du ikke kan finde, er du velkommen til at kontakte Familie & Forebyggelse. Se kontaktoplysninger i højre kolonne.