Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Små skridt

Et gruppetilbud til elever i 7.-9. klasse med overvægt

Er denne gruppe noget for dig?

Sund livsstil og varigt vægttab starter her.
Mange unge har et overvægtsproblem, som påvirker deres hverdag negativt.
Du oplever nedsat energi, manglende koncentration, mobning og selvværdsproblemer.
Derfor er det vigtigt at tilbyde støtte og vejledning når motivationen er tilstede og der ønskes forandring.
Dette kan vi gøre gennem "små skridt" tankegangen.
Små Skridt er et forløb uden regler for, hvad du må og ikke må.
Der er fokus på, hvad du har lyst til, samt hvilke forandringer der passer lige præcis til dig.
Du vil tabe dig på din egen måde og i dit eget tempo.

I Små Skridt er der ikke et mål. Der er kun en vej.
Vejen består i at være opmærksom, så vaner bliver til valg.
Vejen består også i at få kroppen og sig selv med.
Det handler om indre regulering og om at finde frem til, hvad man egentlig har det godt med.
Du kan spise og leve sundt på mange forskellige måder.

Igennem gruppe forløbet mødes du med andre unge med hvem du kan dele erfaringer, motivation og skridt.
Få vejledning og støtte, samt opskrifter, tip og artikler baseret på Små Skridt-metoden.

Underviser og gruppeleder er: Sundhedsplejerske og Små Skridt instruktør Marian Kristensen.

Holdstart: Løbende holdstart.

Omfang: Først er der en individuel samtale med dig og dine forældre. Så starter du i gruppen, hvor vi mødes 5 gange på eftermiddage efter skoletid. 

Gruppetilbuddet vil blive afholdt på en af kommunens skoler afhængig af, hvorfra der er flest elever tilmeldt.

Vil du vide mere: om gruppetilbuddet, er du velkommen til at kontakte sundhedsplejerske og Små Skridt instruktør Marian Kristensen på 40463887 eller mkri@billund.dk.

Tilmelding: Kontakt sundhedsplejersken på din skole eller send en mail til sundhedsplejens mail her

Koster det noget?
Tilbuddet er gratis.

Transport
Egen transport