Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Gruppetilbud - børn med overvægt

Gruppe for forældre til børn med overvægt. Råd og vejledning til små skridt til en lettere hverdag, så familien kan få en sundere livsstil.

Målgruppe

Forældre i Billund Kommune, der har et eller flere børn med et overvægtsproblem.

Underviser

Sundhedsplejerske, der er uddannet vægtstoprådgiver.

Indhold

Vi starter med en individuel samtale med hver enkelt forælder/forældrepar. Samtalen tager ca.1 time. Vi opfordrer til at begge forældre er til stede om muligt.

Samtalen kan indeholde:

- forventningsafklaring
- nutilstand
- ønsker og drømme
- udfordringer
- usikkerhed
- opbakning
- historien
- mad i familien
- motionsvaner

Gruppeforløbet består af 4 gruppemøder á 2 timer.
Hvert møde starter med kort opsamling/runde, derefter dagens emne med fælles erfaringsudveksling og relevant viden fra underviser.
Der serveres vand, kaffe og the.

Ved 1. gruppemøde:
- Velkomst, gensidige forpligtelser/tavshedspligt.
- Præsentationsrunde ved deltagerne med fokus på forventninger og udfordringer (udfordringer skrives på tavlen)
- Hvordan får vi brudt vaner?
- Få hjælp til at tage dit første skridt i en sundere retning for dig og din familie.

Ved 2. gruppemøde:
- Siden sidst runde
- Hvordan får jeg sagt nej på en god måde?
- Hvordan styrker jeg mit barns selvværd?

Ved 3. gruppemøde:
- En madaften for hele familien, vi laver mad sammen og spiser sammen.

Ved 4. gruppemøde:
- Siden sidst runde
- Hvad er sand/falsk sult?
- Hvordan mærker jeg det?
- Hvordan kan man spise med mindfulness?
- Hvordan holder jeg fast i de nye vaner og skridt i familien?

Tidligere gruppedeltagere har sagt:

"Det blev et familieprojekt, vi har helt ændret vaner."
"Vi har fået rigtig meget ud af det, det nytter virkelig at tage de små skridt til ændringer."
"Ville ønske at mange flere tog imod tilbuddet og oplever de positive forandringer, som vi har oplevet."

Holdstart: Nye hold startes løbende og afholdes forskellige steder i kommunen - på skoler, i idrætshal eller lignende.

Næste hold starter 25. marts 2015 - sidste tilmelding 12. marts 2015.

Vil du vide mere

Om gruppetilbuddet, er du velkommen til at kontakte sundhedsplejerske og vægtstoprådgiver Marianne Gaardbo på 40477177 eller mgp@billund.dk.

Tilmelding

Foregår via Sundhedsplejens sekretær Pia Reusing på mail pire@billund.dk. Oplys venligst forældre og barnets navn, adresse, mobilnummer, mailadresse, jeres børns alder og børnehave/skole.

Koster det noget? Nej, tilbuddet er gratis

Transport: Egen transport