Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Motorisk udvikling

Du har sikkert hørt om, at det er vigtigt at styrke dit barns motorik. Motorik betyder "fysisk handling med kroppen" og god motorik kommer af, at dit barn får rig mulighed for at bevæge sig. God motorik er nødvendig for, at dit barn kan udforske verden og har overskud til at lege og lære nye ting. Sundhedsplejersken har via sin uddannelse god viden om børns normale motoriske udvikling.

Motorisk vurdering af småbørn:

Sundhedsplejersken vil - i forbindelse med hjemmebesøg hos jer - vurdere jeres barns motoriske udvikling og snakke med jer om, hvordan I bedst støtter barnets motoriske udvikling. 

Dit barn har fra fødslen medfødte evner for at udvikle en god motorik, men I skal som forældre skabe betingelser for at de medfødte evner kommer til udfoldelse. Det handler primært om at lade barnet bruge sin krop så meget som muligt. Sundhedsplejersken har mange gode tips hertil.

Motorisk vurdering af børn i skolealderen:

Børn i 0.klasse screenes for, om deres motorik er alderssvarende.

Screeningen foregår ved sundhedsplejerskens indskolingsundersøgelse, hvor I som forældre er inviteret med.

I forbindelse med undersøgelsen udleveres der en folder udarbejdet i samarbejde med sundhedsplejens motorikvejleder og børnefysioterapeuten.

Se motorikfolder her:

De elever, der har motoriske vanskeligheder, henvises til skolens motoriktilbud eller til den kommunale børnefysioterapeut.