Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Om at gøre en forskel.

Måske du også har prøvet det? At sidde for dig selv og stirre ud i intetheden og lade tankerne flyve? Ladet dig bringe tilbage til svundne tider og spekuleret over hvad der har formet dig, og hvem der har haft positiv indvirkning, på den du er blevet.

Du har givetvis mødt mange på din vej, der har præget din positive udvikling, og i skolen eller klubben kan nogen have spillet i nøglerolle.

Jeg kunne nævne mange, men min matematiklærer Betty hende elskede jeg. Nogen dage lige så højt som min familie, og selvom jeg var en bøvlet bavian med krudt bagi, var det ikke i Bettys timer, jeg lavede ballade. Ikke engang da de hormonelt betingede trakasserier satte klassefællesskabet på hård prøve i 6. og 7. klasse, og hvor kravene om klasseledelse fra en kant af oversteg medarbejdernes evner, i noget der synes som en umulig pædagogisk opgave.

Tid, tillid og tryghedsskabende kommunikation var vel nok noget af det, jeg værdsatte hos Betty. Tid til faglig fordybelse og samtaler om fag, skole og det at blive et menneske med drømme om fremtiden. Tid til omsorg når verden var uretfærdig, eller til en snak hvis jeg havde været uretfærdig mod andre. Det at opleve sin lærer være positivt opmærksom, nærværende og interesseret gjorde noget godt for mig.

Betty var blevet kaldet som lærer, hvilket man jo ikke gør mere, men hun var altså bl.a. kaldet til:

… ” i alle forhold såvel i som uden for tjenesten vise Dem værdig til den agtelse og tillid, som Deres stilling kræver”…

Betty levede op til tjenestens decorum, og det gør lærerne fortsat, med eller uden kaldsbrev, men det var et stærkt signal at være kaldet til sin tjeneste. Mine forældre huskede af og til, at fortælle Betty hvor glad jeg var for hende, og for at hun var min lærer – husker du som forældre også det? Det gør en positiv forskel, at vi husker hinanden på, at det for det meste går godt, og at børn også i dag knytter an til deres lærere eller pædagoger, som hver dag gør en positiv forskel i samspillet med børn og unge.

Også klub- og foreningslivet har spillet en central rolle for mig.

Lindy var ansat i ”fritteren”, og han lærte mig at fiske og tog os med til fodboldstævner i København, hvor vi vandt DM sølv og guld i de gamle sporvognsremiser på stenbroen, som havde fået halvgulv og cafeteria. Igen var det den voksnes engagement i børn- og ungefællesskaberne, der satte rammen for, at vi kunne blive til nogen. Fortæl din egen historie og lad ungerne fortælle deres – vælg det positive fokus og vær på den måde med til at opløfte andre.

Hvad enten du er medarbejder eller forældre, så engager dig i børnenes og de unges fællesskaber, og giv dig tid til samtale og refleksion sammen med dem, også selvom de ikke lige er dine egne. Skab tillid og gør en forskel!

Jeg håber, at vi i de skolefolkelige fællesskaber i Billund Kommune vil lykkes med at bevare og udvikle engagementet, så ungernes faglige og sociale trivsel vil skabe grobund for helstøbte unge med mod på livet. De fortjener, at vi brænder for dem.

#sammenblivervibedre

 

Morten Kirk,
Skolechef i Billund Kommune