Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Folkeskolerne

Status på skolereformen

Folkeskolereformens mål


1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.

 

På folkeskolerne er man rigtig godt i gang med implementeringen af folkeskolereformen og dermed godt i gang med arbejdet med de nye elementer i reformen.

Væsentlige elementer i skolereformen:

 

  • Fra undervisning til læring

Et afgørende element i reformen er, at alle elever skal udfordres, så de bliver så dygtige, de kan. Dermed bliver det understreget, at der skal være fokus på, hvad eleverne lærer og hvad de får ud af undervisningen.

Der bliver med reformen stillet skarpt på målstyret læring:

Målstyret læring går ud på, at eleven skal vide, HVAD der skal læres og HVORFOR det skal læres. Det skal være tydeligt, hvad eleven kan bruge ligninger til og hvorfor eleven skal kende forskel på udsagnsled fra grundled.

For at kunne blive dygtigere og for at opfange udfordringen, får den enkelte elev løbende feedback og tilbagemeldinger fra skolens lærere og pædagoger. Herved sættes elevens læring i fokus.

 

Læs mere om læringsmålstyret undervisning og læring

 

 

  • Lærer-pædagogsamarbejdet

Med reformen er der lagt op til et tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger. Dette samarbejde har vi haft i flere år i Billund Kommune, hvorfor det forskellige blik og de forskellige kompetencer, som de to medarbejdergrupper har, kommer i spil til gavn for elevernes læring og trivsel.

Læs mere om det øgede samarbejde mellem lærere og pædagoger

 

  • Den understøttende undervisning

I den understøttende undervisning skal der løbende i skoledagen bygges bro mellem elevernes teoretiske viden – altså det, de lærer ved at læse bøgerne – og den praktiske omsætning af den teoretiske viden.

Det, de lærer, skal kobles til noget konkret. Den understøttende undervisning kan finde sted på skolen og uden for skolens rammer.

I Billund Kommune har vi i flere år arbejdet således, men med reformen er der ekstra fokus herpå.

Læs mere om den understøttende undervisning

 

  • Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse er et tilbud til eleverne, hvor der er fokus på at styrke elevernes faglige niveau ved bl.a. at tilbyde dem faglig træning, faglige udfordringer eller andre forløb tilpasset deres niveau og behov.

I Billund Kommune benytter langs størstedelen af eleverne dette tilbud.

Læs mere om lektiehjælp og faglig fordybelse

 

  • Idræt, motion og bevægelse

Med reformen har eleverne fået en længere skoledag og med reformen fokuseres der på en varieret skoledag. Idræt, motion og bevægelse skal indgå i skoledagen med gennemsnitligt 45 minutter hver dag.

Motion og bevægelse kan indgå i fagene, i idræt og i den understøttende undervisning og kan foregå såvel inde som ude.

Her kan du læse mere om motion og bevægelse

Læs mere om motion og bevægelse

 

  • Den åbne skole

Målet med den åbne skole er, at vi skal have virkeligheden ind i skolen og vi skal have skolens elever ud i virkeligheden.

Dette betyder et øget samarbejde med idræts-, kultur-, erhvervs- og foreningslivet. Ligesom samarbejdet med Kulturskolen og ungdomsskolen ligger lige for.

De fleste af skolerne har et sådant samarbejde og er godt i gang. Det er et område, som vi fortsat skal arbejde med for at leve op til reformens intentioner herom. 

Her kan du læse mere om samarbejdet med Billund Kulturskole.

Læs mere om den åbne skole

 

Sammenhængende børnepolitik

Den sammenhængende børnepolitik er på de enkelte skoler afsæt for en inkluderende og anerkendende skole, hvor det enkelte barns trivsel er i centrum, men hvor også fællesskabet vægter højt.

Der er både politisk og hos skolerne stor opmærksomhed på, at samfundet udvikler sig og skolen skal følge med. Senest er der gennemført en reform, hvor der er fokus på større sammenhængskraft mellem dagtilbud og skole.

Der er sammenhæng mellem dagtilbud og skole, men også mellem udskoling og ungdomsuddannelserne i kommunen, hvor Campus Grindsted repræsenterer et bredt udsnit af ungdomsuddannelser til alle.

Børnenes Hovedstad

Billund Kommune indgår i et samarbejde med LEGO-fonden om Børnenes Hovedstad gennem udviklingsselskabet Capital of Children Company. Samarbejdet betyder blandt andet, at skolerne i Billund har fået nye lokaler, som styrker det naturfaglige undervisningsmiljø. Samtidig kommer der løbende mulighed for nye projekter, som skolerne kan deltage i.

Syv folkeskoler

Vi har syv folkeskoler. Store og små alle med fælles mål, men også med forskelighed og lyst til at eksperimentere med undervisningsmiljøet og give børnene i skolen mulighed for at lære med alle sanser, at bevæge sig og trives i en skole i konstant udvikling og balance med den tid vi lever i.

 

Formål med folkeskolen

Folkeskolens formål er - i samarbejde med forældrene - at give eleverne færdigheder, der:

  • forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere
  • gør dem fortrolige med dansk kultur og historie
  • giver dem forståelse for andre lande og kulturer
  • bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.

Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.

Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

Obligatoriske fag og emner

De obligatoriske fag i folkeskolen er delt op i tre faggrupper: De humanistiske fag, de praktiske/musiske fag og naturfag. Fagene fordelt på klassetrin er:

Humanistiske

  • dansk på alle klassetrin
  • engelsk på alle klassetrin
  • 2. fremmedsprog fra 5. klasse og mulighed for 3. fremmedsprog som valgfag fra 7. klasse
  • kristendomskundskab på alle klassetrin bortset fra det klassetrin, hvor der er konfirmationsforberedelse
  • historie på 3.-9. klassetrin
  • samfundsfag på 8. og 9. klassetrin.

Praktiske/musiske

  • idræt på alle klassetrin
  • musik på 1.-6. klassetrin
  • billedkunst på 1.-5. klassetrin
  • håndværk og design (tidligere sløjd og håndarbejde) og madkundskab (tidligere hjemkundskab) på et eller flere klassetrin inden for 4.-7. klassetrin.

Naturfag

  • matematik på alle klassetrin
  • natur/teknologi (tidligere natur/teknik) på 1.-6. klassetrin
  • geografi på 7.-9. klassetrin
  • biologi på 7.-9. klassetrin
  • fysik/kemi på 7.-9. klassetrin.

Valgfag og tilbudsfag

Skolerne skal tilbyde enten tysk eller fransk som tilbudsfag fra 7.-9. klasse.

Herudover er der en række valgfag, som skolerne kan tilbyde eleverne fra 7.- 10. klasse. Det drejer sig fx om drama, musik, film og medier.

Eleverne på 7., 8. og 9. klassetrin skal vælge mindst et valgfag eller tilbudsfag.

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning skal – som navnet siger – understøtte og supplere den almindelige undervisning. Den understøttende undervisning kan både udføres af lærere og pædagoger. Tanken er, at eleverne får mulighed for at afprøve det, de har lært i de fagopdelte timer, i praksis. Den understøttende undervisning ligger i slutningen af skoledagen.

Læs mere om understøttende undervisning på Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings hjemmeside.

Se undervisningstimetal for din skole

Elevernes ugentlige timetal er fra 1. august 2014 30 timer for 0.-3. klasse, 33 timer for 4.-7. klasse og 35 timer for 8.-9. klasse.

Længe på skoledagen

En gennemsnitlige skoleuges længde er:

• 30 timer for de mindste børn i børnehaveklassen til 3. klasse

• 33 timer for de mellemste børn i 4.-6. klasse

• 35 timer for de største børn i 7. – 9. klasse.

Lektiehjælp

Indførelsen af de obligatoriske lektiecaféer trådte i kraft fra den 1. august 2015.

45 minutters bevægelse om dagen

Alle børn skal bevæge sig i gennemsnit 45 minutter om dagen som en del af skoledagen. Bevægelsen kan ske både i forbindelse med idrætstimer og som en del af den understøttende undervisning. Desuden er idræt et prøvefag for 9. klasse. Læs mere under punktet ”Understøttende undervisning” og på Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings hjemmeside.

Inklusion af elever med særlige behov

Flere elever med særlige behov skal inkluderes i den almindelige folkeskole. Målet er, at andelen af elever i almindelig undervisning øges fra 94,4 procent til 96,0 procent af det samlede elevtal i folkeskolen i 2015.

Det betyder, at elever, der har behov for mindre end ni timers støtte om ugen, skal have støtterne inden for rammerne af den almindelige undervisning og altså ikke som specialundervisning.

Støtte til inkluderede elever

I Lov om inklusion af elever med særlige behov kan man læse, at støtten til elever, der har brug for støtte uden at have behov for specialpædagogisk bistand, for eksempel kan gives i form af undervisningsdifferentiering og holddannelse. Børn, der har brug for støtte, og som ikke alene kan understøttes ved differentiering og holddannelse, skal tilbydes supplerende undervisning eller anden faglig støtte. Der kan desuden bruges tolærerordninger og undervisningsassistenter, som både kan støtte det enkelte barn og klassen som helhed. Læs mere om inklusion på Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings hjemmeside.

Ferier og fridage

I skoleåret er der 202 skoledage og 163 ferie- og fridage og et skoleår varer fra sommerferie til sommerferie. Et eksempel på ferie- og fridage i en folkeskole kunne derfor være:

Sommerferie: 30. juni - 14. august

Efterårsferie: 13. oktober - 21. oktober

Juleferie: 22. december - 1. januar

Vinterferie: 9. februar - 17. februar

Påskeferie: 15. marts - 24. marts

St. Bededag: 18. april

Kr. Himmelfartsdag: 1. maj

Fridag: fredag den 2. maj

Pinseferie: 10. maj - 12. maj

Grundlovsdag: 5. juni

Sommerferie: 28. juni - søndag 10. august

Klassekvotient

Elevtallet i hver klasse må normalt ikke ved skoleårets begyndelse overstige 28. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde tillade et højere elevtal, dog ikke over 30.

Hvis du vil klage

Hvis du vil klage over forhold i folkeskolen, er det i de fleste tilfælde skolelederen, du skal henvende dig til. Han/hun har det pædagogiske og administrative ansvar for skolen. Det gælder fx undervisning og karakterer.

Læs mere om klagemuligheder i folkeskolen på Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings hjemmeside under punktet "Ansvarsforhold og klagemuligheder".