Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Tilsyn med private institutioner

Her kan du læse om hvordan Billund kommune fører tilsyn med de private institutioner.

Tilsyn med private institutioner

Billund Kommune fører tilsyn med private institutioner og kan trække godkendelsen tilbage, hvis en privat institution ikke lever op til de betingelser, som lå til grund for godkendelsen. 

Private institutioner har pligt til at oplyse, hvis der sker ændringer i godkendelsesgrundlaget.

Private institutioner er forpligtet til at samarbejde med det pædagogiske tilsyn. Tilsynet skal forgå frit og uhindret, og privat institutionen skal give adgang til den nødvendige dokumentation i forhold til godkendelsesgrundlaget.

Tilsynet omfatter blandt andet:

  • Pædagogik
  • Trivsel
  • Personalesammensætning og personalekvalifikationer
  • Fysiske rammer
  • Sikkerhed
  • Overholdelse af gældende lovgivning herunder pædagogiske læreplaner, sprogvurdering og et sundt frokostmåltid
  • Retningslinjer for legepladssikkerhed
  • Privat institutionens godkendelsesgrundlag og egne mål

Privat institutionens bogholderi og regnskabsførelse varetages af privat institutionen selv.

Senest 3 måneder efter regnskabsårets afslutning indsendes revideret regnskab til Børne- og kulturforvaltningen i Billund kommune, da kommunen skal sikre, at det kommunale tilskud ikke går til ulovlige formål.

Regnskabet skal være underskrevet af leder og bestyrelsesformand i den private institution. Privat institutionen er ansvarlig overfor sine ejere efter reglerne om fx aktieselskaber eller anpartsselskaber.

Såfremt privat institutionens ejere har økonomisk overskud, kan dette anvendes til andre formål end egentlig institutionsdrift. Overskuddet kan for eksempel reinvesteres i privatinstitutionen.

Billund Kommune fører årligt to tilsyn med privat institutionerne, et anmeldt og et uanmeldt tilsyn.