Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Lovpligtig orientering

Læs om overgangen fra privat pasningsordning til kommunal dagtilbud og forskelle mellem privat pasningsordning og kommunale dagtilbud.

Orientering om overgangen fra privat pasningsordning til kommunal dagtilbud

Billund Kommune har pasningsgaranti. Det betyder, at vi tilbyder en plads i et dagtilbud til alle børn i alderen 26 uger og indtil barnets skolestart. Pasningsgarantien dækker en plads i kommunen, men ikke en plads i et bestemt dagtilbud. Opskrivningen foregår via Digital pladsanvisning.

Lovpligtig orientering til forældre om forskelle mellem kommunale dagtilbud og privat pasningsordning

Billund Kommune skal forud for godkendelse af pasningsaftalen orientere forældrene om forskellen mellem private pasningsordninger efter dagtilbudslovens §78 og dagtilbud efter dagtilbudslovens §19, stk. 2-5 og §21, stk. 2 og 3.

Private pasningsordninger er ikke sidestillet med et dagtilbud og derfor ikke omfattet af de regler, som gælder for dagtilbud efter dagtilbudslovens §§7-44.

  • I de private pasningsordninger er der ikke krav om udarbejdelse af pædagogiske læreplaner.
  • Der er ikke krav om formaliseret forældreindflydelse.
    Sprogvurderingen af barnet ved 3-års alderen laves ikke af den private pasningsordning, men foretages af kommunalbestyrelsen. I Billund Kommune er opgaven uddelegeret til tilsynsførende ved Frit valg.
  • På dage hvor den private pasningsordninger holder ferie eller lukket, eller hvis børnepasseren er syg, tilbydes der ikke alternativ pasning. Det er forældrenes eget ansvar at sørge for pasning af deres barn.
  • I private pasningsordninger kan barnet opsiges fra pladsen, hvilket ikke gør sig gældende i dagtilbud.
  • Der ydes ikke fripladstilskud til privat pasning.