Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Kontaktperson

En kontaktperson kan tilbydes børn, unge eller familier, som har et særligt behov for støtte og redskaber til at komme i trivsel. Kontaktpersonen hjælper blandt andet børn og unge med manglende voksenkontakt eller som har problemer med f.eks. skole, kriminalitet eller misbrug.

Hvordan får man en kontaktperson?

Hvis dit barn eller familien har brug for hjælp, kan du kontakte Familieafdelingen. (Se kontaktoplysninger i boksen til højre).

Inden barnet, den unge eller familien får en kontaktperson, har Familieafdelingen lavet en børnefaglig undersøgelse som viser, at barnet eller den unge har behov for særlig støtte.  

Inden støtten sættes i gang, vil der være et opstartsmøde, hvor både en socialrådgiver, kontaktpersonen og familien deltager. I mødet laves en handleplan med mål, som skal støtte barnets eller den unges trivsel og udvikling.

Hvad betyder det at have en kontaktperson?

Med udgangspunkt i barnets eller den unges behov, mål, muligheder og ressourcer hjælper kontaktpersonen med f.eks.:

  • at støtte og vejlede i forhold til skolen, arbejdet, boligforhold eller fritidsaktiviteter
  • at yde vejledning og støtte til hele familien
  • at styrke netværket omkring barnet eller den unge
  • at være til rådighed, når barnet eller den unge har behov for en voksen at tale med om de ting, der er svære
  • at yde støtte på det nære personlige plan
  • at yde støtte, når et barn eller en ung udsluses fra en anbringelse