Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Hvad er Regres?

Hvis du modtager sygedagpenge på grund af en skade eller lidelse , som en anden er skyld i, så har Kommunen mulighed for at få dækket udgiften til dine sygedagpenge hos din skadevolders forsikringsselskab - Dette kaldes Regres! Hvis du bliver kontaktet af Penta Advokater A/S, er Billund Kommune interesseret i, at du hjælper med dine oplysninger til sagen.

Hvis en kommune har haft udgifter til betaling af sygedagpenge på grund af en borgers ulykke, kan der være mulighed for at få erstatning for udgiften.

I den forbindelse arbejder Billund Kommune sammen med Erstatningsgruppen Penta Advokater A/S om at få dækket kommunens udgifter til sygedagpenge.

Penta kræver dækning hos de forsikringsselskaber, der ifølge lovgivningen har pligt til at dække kommunens udgifter til sygedagpenge.

I de fleste tilfælde har Penta tilstrækkelige oplysninger til at vurdere, om Billund Kommune kan kræve dækning hos forsikringsselskabet.

Penta handler på Billund Kommunes vegne og er underlagt krav om tavshedspligt og behandling af følsomme personoplysninger.

 

 

Der henvises til Sygedagpengeloven §78 og Erstatningsansvars-loven §17 stk. 2.

Sygedagpengelovens §78

Erstatningsansvarsloven §17