Socialt bedrageri
Billund Kommune styrker indsatsen mod socialt bedrageri.
De borgere, som har behov for ydelser fra Billund Kommune, skal have de ydelser, de har ret til.
Men Billund Kommune vil ikke acceptere, at disse ydelser udbetales til borgere, som ikke har ret til dem. Det kan du hjælpe med til ikke sker.
Lav en anonym anmeldelse om socialt bedrageri
Billund Kommune arbejder kontinuerligt på
- at finde og stoppe sager, hvor der sker socialt bedrageri
- at forebygge socialt bedrageri
Det gør vi ved helhedsorienteret sagsbehandling.
Helhedsorienteret sagsbehandling
Helhedsorienteret sagsbehandling vil sige, at oplysninger, der bliver givet til kommunen, bliver videresendt til den afdeling, som oplysningen kan være relevant for.
Misbrug af offentlige ydelser er ofte et udtryk for, at borgeren ikke er klar over, hvilke oplysninger, der er pligt til at give til hvilken afdeling i kommunen.