Stalking skal altid tages alvorligt: Billund Kommune har udarbejdet en lokal guide til håndtering af sager med mistanke om stalking.

Dansk Center for Stalking definerer stalking som ’en systematisk række af kontaktforsøg og adfærd, som er uønsket og vedvarende, og som opleves grænseoverskridende og intimiderende for den udsatte’.

Stalking kan foregå og opleves på mange forskellige måder. Stalkingudøverens handlinger kan synes harmløse adskilt, men i sammenhæng kan udøverens kontaktforsøg opleves frygtskabende og forstyrrende for den stalkingudsatte.