Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Mad/Rest

I Billund Kommune har du en beholder til mad og en beholder til rest. Husholdningsaffald skal sorteres, så vi på bedst mulig måde kan udnytte ressourcerne. Restaffaldet forbrændes og bliver til el, varme og aske, som kan anvendes når der bygges veje. Madaffaldet bioforgasses på biogasanlægget i Grindsted og bruges også til produktion af varme og el.

Sortering i affaldsbeholderne

Madaffald

Alle madvarer – uden emballage

Brød og kagerester
Kød og pålæg
Fisk og fiskeben
Frugt og grøntsager
Kaffegrums og teblade med filter
Afskårne blomster (ikke potteplanter)
Æggeskaller
Aftørringspapir – køkkenruller og lignende
Fedt og sovs i mindre mængder –Det der er på tallerken og madrester

Restaffald

Mælke- og juicekartoner
Bleer og hygiejnebind
Støvsugerposer
Porcelæn og stentøj
Potteplanter
Dyreekskrementer og kattegrus
Aske fra brændeovne – husk at komme asken i en tæt lukket pose

Papirposer til madaffald

Forår og efterår får du 100 brune papirposer til madaffald. Du skal bruge disse til dit madaffald og andre typer af poser godtages ikke. Papirsposerne indgår nemlig i biogasprocessen. Du kan uden beregning hente flere poser på Borgerservice i Magion eller Billund Bibliotek samt på genbrugspladserne.

Passer din affaldsordning til dine behov?

Du kan læse om hvordan du foretager ændringer i din dagrenovation, bestiller affaldsstativ, får en ekstra sæk og meget mere, ved at klikke nedenfor. 

 

Få styr på din affaldsordning