Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Hvordan håndterer du affald under Corona- krisen

Den aktuelle situation med Coronavirus og flere hjemme i mere tid skaber affald i haven men også i husstanden - og det kan renovations-medarbejderne mærke.

På grund af den aktuelle situation med Coronakrisen, skal familier der ellers plejer at være spredt for alle vinde, pludselig tilbringe mange flere timer under samme tag. Det betyder mere affald og det kan renovationsmedarbejderne mærke.

Det er vigtigt at affaldssækkene ikke fyldes mere end til den markerede streg, da sækken ikke kan medtages hvis den er overfyldt eller går i stykker. Hvis det almindelige affaldsstativ ikke rækker til det behov husstanden har på nuværende tidspunkt, kan der afhentes en ekstra sæk på genbrugspladsen i Grindsted.

Vi gør opmærksom på at der ved afhentning af ekstra sække skal tages hensyn og holdes god afstand til personale og eventuelt andre besøgende.

Vi opfordrer ligeledes borgere til at vise ekstra hensyn til vores skraldemænd i disse dage. Hold god afstand - stil eventuelt din beholder frem til tømning, så vi mindsker smittespredning.  

 

Genbrugspladserne

Genbrugspladerne i Billund Kommune er igen åbnet og kan benyttes med særlige forholdsregler!

  • Maks 10 biler på pladsen af gangen
  • Medbring egne redskaber
  • Brug handsker og sprit dine hænder inden besøg
  • Hold afstand og vis hensyn

 

 Indsamling af dagrenovation

Indsamling af dagrenovation (mad- og restaffald) opretholdes fortsat som hidtil og genbrugsbeholderen til metal, glas, pap, papir, og plast kan naturligvis også benyttes som normalt.

Husk:

  • Ikke at proppe din genbrugsbeholder med stort pap, så kan skraldemanden ikke tømme den korrekt. Slå i stedet store papkasser sammen og saml dem i bundter. Det fylder mindre derhjemme og gør det nemt at komme af med på genbrugspladsen.
  • At bruge låget! - Sorter brugte husholdningsbatterier i en klar plastpose og lig den på låget af dit affaldsstativ, så tager skraldemanden det med næste gang der er tømning. Husk kun én pose ad gangen.
  • At sortere dit elektronikaffald fra – det må IKKE afleveres i genbrugsbeholderen, så tømmer skraldemanden ikke din beholder.
  • At pizzabakker og mælkekartoner skal sorteres som restaffald. 

Vi beder fortsat alle om at have forståelse i denne særlige situation.

Venlig Hilsen, Affaldsteamet
Billund Kommune