Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Der er GULD i skraldet

Giv den gas og sortér så meget affald som muligt til genbrug. Det er billigere og langt bedre for miljøet at genbruge end det er at producere nye ting.

Hvor tit tænker du på, at dit affald er guld værd? Smider du reklamer, øldåser, vinflasker, plastflasker, madrester og andet affald usorteret i skraldespanden? Så
sender du værdifulde ressourcer direkte til forbrænding.


Det er vigtigt, at vi bruger jordens ressourcer med omtanke, og vi skal tænke smart nu, hvis vi i fremtiden skal have de samme muligheder, som vi har i dag. Mange forskellige materialer egner sig fortrinligt til genbrug, og når du sorterer dit affald, er du med til at sikre, at de bliver anvendt igen og igen.

Så giv den gas og sortér så meget affald som muligt til genbrug. Det er både billigere og langt bedre for miljøet at genbruge, end det er at producere nye ting fra bunden. Korrekt sorteret affald kan vi omdanne til blandt andet el, varme, biogas og nye produkter.


Når du sorterer dit affald, gavner du ikke blot miljøet, men også din egen pengepung. Omhyggelig sortering gør genbrug nemmere og udgiften til forbrænding mindre. Dermed ender de samlede udgifter til affaldsordningerne også med at blive mindre.


Kort sagt:
Sortér dit affald
– der er guld i skraldet.