Fordi vi er en offentlig virksomhed, kan du søge om at få lov til at se, hvilke dokumenter vi gemmer i alle vores sager. Det er ikke alt, du kan få lov til at se. Fx kan vi undlade at vise dig visse interne dokumenter, fortrolige oplysninger eller oplysninger, der har interesse for vores økonomi.

Hvis du har/har haft en sag hos os, kan du søge om at få oplysningerne i den konkrete sag, fordi den konkrete sag vedrører dig. Den form for indsigt, giver dig normalt adgang til at få flere oplysninger, end andre ville kunne få, hvis de søger indsigt i din specifikke sag.

Sådan søger du indsigt

Hjælp os med at kunne finde frem til de rigtige dokumenter, du ønsker at se, ved at vælge et af nedenstående forløb.

Du skal i forløbet fortælle os, om du søger oplysninger i din egen sag, en anden persons sag eller en emnesag. Vi behandler din henvendelse så hurtig som muligt og inden for 7 arbejdsdage.

Søg indsigt hos Børn, Unge og Arbejdsmarked

Sager vedr. fx dine beskæftigelsesforhold og udbetaling af ydelser (sygedagspenge, kontanthjælp, pension, integration), dagtilbud, skole, PPR/PPS, børnesager

Søg indsigt hos Teknik, Plan & Kultur

Sager vedr. fx veje og cykelstier, affald, vandboringer, lokalplaner, byggesager, klimatilpasning, kultur, fritid, events, borgerservice, biblioteker

Søg indsigt hos Voksne

Sager vedr. fx ældre, handicap, plejehjem, bosteder, hjælpemidler, IT, Kommunens økonomi og indkøb

Søg indsigt hos Strategi, HR og Kommunikation

Sager vedr. fx det politiske arbejde, køb og salg af fast ejendom, grundsalg, hegnssyn alkoholbevillinger, personalemæssige forhold

Søg indsigt som journalist

Er du nysgerrig på, hvilke personlige oplysninger, vi behandler om dig, har du også ret til at få indsigt i dette.