Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Fritidsaktiviteter til flygtningebørn

Nu er der mulighed for at søge støtte til fritidsaktiviteter og fritidsudstyr til børn og unge fra flygtningefamilier på den lave integrationsydelse via fritidspuljen.

Den 1. september 2015 indførtes integrationsydelsen. Den lave ydelse betyder, at mange børn vil vokse op i familier, hvor mulighederne for at gå til fritidsaktiviteter er stærkt begrænsede. I samarbejde med Dansk Flygtningehjælp og OAK Foundation har Politiken samlet ind under overskriften ’Uden fritid, ingen fremtid’ for at hjælpe børnene. Pengene fra indsamlingen er blevet til FRITIDSPULJEN, som har til formål at kunne betale et årskontingent til en fritidsaktivitet pr. barn, samt hjælp til indkøb af fritidsudstyr.

 

Fritidspuljen

Målgruppen for fritidspuljen er børn og unge fra 0-18 år i flygtningefamilier, hvor familien lever af den lave integrationsydelse, der blev indført 1.september 2015.

 

Giv en hjælpende hånd!

Alle de, der møder flygtningefamilierne i hverdagen ude i kommunerne, på skolerne og i foreningslivet kan give en gjælpende hånd. Mange familier vil have brug for jeres hjælp til at søge støtte til kontingent og udstyr.

I kan både hjælpe hvis familien har brug for hjælp til at kontakte foreningen og få en aftale om plads, opstartsdato samt betaling med værdibevis, men også hvis familien har brug for hjælp til at søge på hjemmesiden fritidspuljen.flygtning.dk. Det er nemt at hjælpe - bare fyld ansøgningsskema- og tryk 'send' – det tager ca. 5 minutter at udfylde - så modtager fritidspuljen ansøgningen og sender svar samt værdibevis inden for 14 dage.

 

For yderligere info klik her:

 fritidspuljen.flygtning.dk 

 

Ved jeres hjælp sikrer vi, at de indsamlede penge i størst mulig udstrækning kommer de berørte børn og familier til gode.

 

Hvis du/I har yderligere spørgsmål til Fritidspuljen, er du/I velkomne til at ringe på tlf.: 2611 0622 eller skriv til fritidspuljen@drc.dk