"Kulturen som løftestang"

Under overskriften "Kulturen som løftestang" inviterer Kultur- og Fritidsrådet i Billund Kommune til en aften med:

  • Kulturnetværk
  • Inspirationsoplæg
  • Dialog og sparring
  • Fokus på samarbejde

For at blive klogere på, hvad de forskellige kultur- og fritidsaktører er særlig optaget af i Billund Kommune og komme tættere på dem rådet repræsenterer, inviterer Kultur- og Fritidsrådet til en række baglandsmøder, hvor forskellige foreningskategorier inviteres til dialog med rådet til en hyggelig og inspirerende aften.

Kultur- og Fritidsrådet inviterer derfor til NETVÆRKSMØDE FOR KULTURLIVET for at sætte fokus på, hvad der rører sig og hvordan vi sammen kan bruge kulturen som løftestang.

Alle med interesse for kulturlivet kan deltage.

Sæt X i kalenderen onsdag den 6. november kl. 17:30

Med netværksmødet håber Kultur- og Fritidsrådet at kunne bidrage til en kortlægning og dannelsen af et kulturnetværk i Billund Kommune, ligesom de gerne vil sætte fokus på, hvordan de kan understøtte kulturlivet i hele kommunen.

Det er gratis at deltage, og der vil være forplejning til mødet. Tilmelding nødvendig.

Se invitation som PDF

Se pressemeddelelsen: "Kultur- og Fritidsrådet i Billund Kommune inviterer til netværksmøde for kulturlivet"

Tilmeld dig netværksmødet

(Tilmeldingsfrist: 1. november)