Vi vil udvikle byprofiler og arbejde med de enkelte byers særlige kvaliteter. Fordi livskvalitet og kvalitet i nærområdets egenskaber er tæt forbundet.

Download printvenlig version af indsatsplanen (pdf)

Arbejdet med at udarbejde byprofiler for Billund, Grindsted, Sønder Omme, Filskov, Vorbasse, Hejnsvig, Stenderup-Krogager er i gang.

Byprofilerne skal give en klar og fælles retning for udvikling af byerne. For hvad gør byerne til noget særligt hver for sig – og hvad binder dem sammen?

Læs mere om arbejdet med at udvikle byprofiler for vores syv største byer. 

Deltag i en profilcafé og sæt dit præg på byprofilen

Vil du være med til at sætte retning for udviklingen af din by? Så deltag i profilcaféen, når vi kommer rundt til din by og vær med i snakken om, hvad det er der kendetegner byen, og hvordan vi sammen kan udvikle den.

Tilmeld dig profilcaféen

Der er tilmeldingsfrist en uge før hvert møde. 

Vi er i gang med at udvikle byprofiler for vores syv største byer. Ambitionen med byprofilerne er at skabe en fælles retning og ramme for udvikling på tværs af kommune og ildsjæle – at give udtryk for det unikke ved hver enkelt by og samtidig styrke sammenhængen mellem de syv største byer til gavn for alle i kommunen.

Ved at deltage får du mulighed for at komme med input til udvikling af byprofilen for din by.

Du kan

  • drøfte de unikke udviklingspotentialer for din by
  • vurdere, hvilke potentialer, der er særligt velegnet til at samle forskellige interessenter og dermed fungere som pejlemærke for udvikling
  • give liv og sjæl til beskrivelsen af byprofilen
  • diskutere, hvordan retningen i profilen kan blive realiseret.

Under profilcaféen vil du blive præsenteret for indholdet i byprofilen, som den ser ud på nuværende tidspunkt, ligesom du kan være med til at kvalificere, om det stemmer overens med din opfattelse. Der vil også være fokus på den fremadrettede proces og de udviklingsmuligheder, der er i hver by og på tværs af byerne. Formålet er, at byprofilen får den ønskede retning og kant, og sikrer, at den både giver udtryk for det særegne og samtidig fremhæver de stærke fællestræk, der er på tværs af byerne.

Datoer og tidspunkter for profilcaféerne

  • Filskov den 20. august kl. 19-21
    Viadukthallen, Blåhøjvej 10, Grindsted
  • Sdr. Omme den 22. august kl. 18.30-20.30
    Naturrum, Skovvej 12
  • Billund den 26. august kl. 16.30-18.30 
    Billund Idrætscenter, Kærvej 501
  • Hejnsvig den 28. august kl. 19-21
    Sognehuset, Torvegade 2
  • Stenderup-Krogager den 28. august kl. 19-21
    Teglgårdshallen, Teglgårdsvej 7
  • Grindsted den 29. august kl. 16.30-18.30
    Magion, Tinghusgade 15
  • Vorbasse den 29. august kl. 19-21
    Vorbasse Fritidscenter, Drivvejen 1